KULTURNAT

KULTURNAT 2017

Kom til kulturnat fredag den 1. september.
Det endelige program over Kulturnatten i Svendborg er nu klar og der vil være masser af arrangementer på den pågældende dag - både for børn og voksne.

Der venter spændende og helt anderledes oplevelser, når byens kulturaktører, butikker, virksomheder og foreninger inviterer indenfor fredag d. 1. september. Se steder, der normalt ikke er adgang til. Vær med til åbningen af den nye John Mogensen stue på Børsen, tag på en guidet backstage tur i Borgerforeningen, være med til at afgøre, hvad der skal være Svendborgs signaturdrink hos Vinspecialisten i Korsgade, tag til fernisering i Galleri UNDERWAERK på Frederiksø….og meget, meget mere.

Sejltur med M/S Helge

Tag med veteranskibet M/S Helge en enestående sejltur og oplev Svendborg og Svendborgsund fra den smukke side. Nyd den salte havluft med udsigt til den smukke natur med skove, strande og de hyggeligste små havne.

STED: Svendborg Havn. Skibet fyldes op i Svendborg, hvorfor man ikke kan forvente at få plads langs broerne på turen.
TID: 10, 12:30 & 14:30
PRIS: Gratis

Åbent værksted hos Skulpturium
Skulpturium åbner døren og inviterer ind til bronzestøberen Sven Peder Hansens verden. Få et indblik i processen og se hvordan værkerne blive til i det arbejdende værksted på Frederiksø. Bliv fristet til at få dine fingre beskidte i et af de kurser Skulpturium tilbyder, hvor du kan eviggøre dit fingeraftryk til en smuk bronzefigur af professionel kvalitet.

STED: Skulpturium art studio, Frederiksø 18a 1.sal
TID: 10-15 & 17-22
PRIS: Gratis


Kom og hyg - børnebiblioteket viser film
Der vises gode film fra filmstriben.dk i børnebiblioteket. Kom forbi og kig med så længe du vil.

STED: Svendborg bibliotek. Svinget 1.
TID: 16-17
PRIS: Gratis



ÅBENT HUS, ART TALK OG FERNISERING I GALLERI UNDERWAERK

Galleri UNDERWAERK åbner portene op for udstilling med Lasse Snorgaard og giver traditionen tro et glas vin og en blomst. På kulturnatten vil du kunne opleve kunst på højeste niveau, der handler om både fordybelse, effekt, tilfældets geniale mulighed, fordybelse, legen, og det gode håndværk.

STED: Galleri UNDERWAERK
TID: 16-23
PRIS: Gratis

Præsentation af efterårsprogram
Sydfyns Folkemusikforening Folk For Folk præsenterer det nye Efterårsprogram 2017, som med fuld musik bliver delt ud forskellige steder i byens gader. Det er folkemusik bandet "Når Mor Har Fri" der spiller.

STED: Rundt i byens gader
TID: 16-19
PRIS: Gratis



Opdagelsessejlads i lystfartøjsmuseet. Skattejagt for store og små.

Gå på opdagelse i lystfartøjsmuseet. Vi skal på skattejagt i udstillingen og lære praktisk sømandskab. Velkommen om bord.

STED: Danmarks Museum for Lystsejlads, Frederiksø
TID: 10-22
PRIS: 25 kr. inkl. en kop af hovmesterens kaffe. Børn gratis

Kend din Kulturkanon

Kom til ’Kend din Kulturkanon’-arrangement på Svendborg Bibliotek. Her underholder kunstner/forfatter Mai-Britt Schultz og museumsinspektør Nils Valdersdorf med mange gode historier om de kulturelle perler i Svendborgs imponerende kulturkanon. Glæd dig til et inspirerende og lærerigt arrangement.

STED: Svendborg Bibliotek, Svinget 1.
TID: 17-19:15
PRIS: Gratis

Oplev kulturhuset Kultutten

Besøg et anderledes kulturhus lavet af Svendborgs frivillige ildsjæle. Gør et kup i butikken hvor alt er gratis, se de kreative værker i udstilling, hvor man kan prøve illusionsrummet. Se filmen om mangfoldighed, samskabelse og eventyrlyst, eller mød verdens farligste dyr og meget mere.

STED: Kulturhuset Kultutten, Frederiksø 2 .
TID: 18-22
PRIS: Gratis

KUNSTHAL ved siden af præsenterer Soft Machine

I udstillingen SOFT MACHINE i Kunsthal – ved siden af danner værker af Ahmad Siyar Qasimi, Kaare Golles og Morten Modin ramme om et fælles projekt, hvori en række fænomener fungerer som omdrejningspunkt for æstetiske undersøgelser. Opmærksomheden rettes mod en række percepter og begreber, der både udgør et fælles afsæt og som tjener til selvstændige bidrag.

STED: KUNSTHAL ved siden af, Frederiksø 18A, 1.sal.
TID: 18-22
PRIS: Gratis

Åbent hus på musikskolen

Svendborg Musikskole slår dørene op til Kulturnatten. Kom og se skolen, lyt til musikken og hør om de mange tilbud der findes i musikskolen.

STED: Musikhuset Svendborg, Dronningemaen 57
TID: 18:00 - 21:00
PRIS: Gratis



SG Open Gym

I SG vil vi rigtig gerne bakke op omkring Svend17 og kulturnatten. Derfor har vi lavet Open Gym, hvor man samtidig kan møde instruktører og udvalgsmedlemmer fra SG, og få svar på spørgsmål om stort og småt om den kommende sæson mm. Se hjemmesiden for mere info om dagens program: https://www.svendborg-gf.dk/opengymkulturnatten17

STED: SG Huset, Ryttervej 70
TID: 18-22
PRIS: 40 kr. Der kan købes 5 og 10 turskort.



Mød dine politikere i Byrådssalen

Byrådets partier og lister vil være til stede. Mulighed for at komme og se Byrådssalen samtidig med at man kan få en snak med Byrådets medlemmer, samt et par kandidater til valget.

STED: Byrådssalen, Ramsherred 5.
TID: 18:30 - 20:30
PRIS: Gratis





Kom og dans Swing og Rock’n Roll i Føtex

Foreningen Kom og Dans Svendborg laver opvisning og du har mulighed for selv at afprøve dansen.

STED: Føtex, Møllergade 92-96
TID: 19:00
PRIS: Gratis




Teatertruppen "KosmoDrama" præsenterer levende stumfilm

I filmugens tegn bliver stumfilmene levende, når 3 unge fra Svendborg Fritidsteaters "Svendborg Ny Dramatiske Selskab" spiller 5 herlige stumfilmsscenarier i tidens tøj. Mød Simon Kabel i en Charlie Chaplin-karakter, Laura Teglhøj i en Asta Nielsen-karakter, og Lars Bo Jensen som Fantômas, skurken! Som i datidens biografer, hvor musikken blev spillet live under filmforestillingerne, spiller Povl Balslev på minipiano musik og stemninger i takt til dramaet. Tag med til stumfilmenes tid og univers! Lad dramaet drage dig!

STED: Gerritsplads
TID: 19 & 20
PRIS: Gratis

Vær med til at finde Svendborgs cocktail

Vinspecialisten Svendborg vil finde smagen af Svendborg i en cocktail, derfor kan du komme og smage på 3 forskellige cocktails og give din stemme til den du mener skal være Svendborgs signaturdrink. Vi glæder os til at se Jer.

STED: Korsgade 7
TID: 19-21
PRIS: Gratis

Fællesmaleri

Vær med til at male et fællesmaleri ”SVEND” 1 x 3 meter. Bliver billedet godt nok, vil det efterfølgende blive tilbudt ophængt et sted i byen som trænger til en koloristisk opmuntring.

STED: Frederiksø, 18 C, 1. sal
TID: 19-22
PRIS: Gratis





Skattejagt på det gamle værft

Kan du finde Batman, Preben Uhyret og Børge Bæ? Den nye øgenavnsskattejagt på Frederiksø er skudt i gang og tager børn og forældre med rundt på øen på jagt efter de 10 skjulte øgenavne. Mission: Find det 11. og hemmelige øgenavn. Skattekortet kan findes i udstillingscontaineren på Frederiksøs Udrustningskaj, hvor du kan komme tæt på havnens fremtid og fortid. Skattejagten er blevet til i et samarbejdemellem Svendborg Kommune, SvendborgMuseum og et hav af gamle værftsbisser. God jagt!

STED: Udstillingscontainer på Frederiksø
TID: 19-21
PRIS: Gratis

Havnens fremtid og fortid

Kom og se en udstilling om Svendborg Havns fremtid og fortid. Her kan du både blive klogere på udviklingen af havnen og dens maritime kulturarv. Ansatte fra Svendborg Kommune vil være til stede og kan fortælle om de forskellige udviklingsprojekter på havnen. Du kan også tage et hvil på træbænken, der er bygget langs siden af containeren – her kan du sidde og nyde den smukke udsigt over havnen.

STED: Udstillingscontainer på Frederiksø
TID: 19-21
PRIS: Gratis

Se borgerforeningen

Guidet tur rundt i Borgerforeningen med leder Claus Bjerregaard. Her har alle interesserede mulighed for at blive vist rundt i ”maskinrummet”, høre historien om Borgerforeningen og se steder man normalt aldrig ser som publikum. Turen tager 45. minutter

STED: Borgerforeningen, Ramsherred 4
TID: 19:00
PRIS: Gratis

Basic Bigband på Kammerateriet

Kort før sit 25 års jubilæum flytter Basic Bigband fra Langeland til Svendborg, og giver gratis kort koncert på Kammerateriet på Kulturnatten kl. 20. Den talentfulde sangerinde Emilie Blendstrup er i front, og man kan forvente både ny og god gammel, swingende jazz.

STED: Kammerateriet, Frederiksø
TID: 20:00
PRIS: Gratis

Kulturnatskoncert med Heine Hansen, Thomas Fonnesbæk og Alex Riel

Oplev sidste års Ben Webster-prisvinder Heine Hansen i sammenspil med bassisten Thomas Fonnesbæk og trommeslageren Alex Reil. Trioen udgav sidste år den anmelderroste "Signature" med Hansens egne kompositioner. CD'en kom med på Jazznyts top 10-liste over bedste danske jazzudgivelser 2016, og derudover blev Grammy-nomineret og fik en præmiering fra Statens Kunstfond som værende blandt de mest betydningsfulde værker i 2016. Heine Hansen der bor på Sydfyn har indspillet og turneret med et hav af kunstnere de sidste mange år, b.la. Hugo Rasmussen, Thomas Blachman, Kira Skov, Caroline Henderson og NHØP.

STED: Vor Frue Kirke, Frue Kirkestræde 4
TID: 20:00
PRIS: Gratis

Danseshow i gågaden

Gør dig klar til intens og energisk underholdning, når Oure Dans rykker ind i gågaden med et imponerende pop-up show.

STED: Gerritsgade
TID: 20:00
PRIS: Gratis





Stjernekrigerne slår til igen

Kan du mærke kraften? De to musikere og Star Wars-fans, Master Jonas og DJ R2D2, gør i hvert fald deres til at skabe en kraftfuld stemning, når de flyver afsted i deres underholdende børneshow med inspiration hentet direkte fra en fjern galakse herfra. Alle kan deltage uanset om man kender til universet eller skal møde det for første gang. Du kommer bl.a. til at høre brudstykker fra de kendte musiktemaer, lære om de gode og de onde, lave bevægelser fra universet og du kommer på Dagobah i lære som Padawan. Festlig musikalsk børneunderholdning tro mod Stjernekrigens univers. Medbrig selv et køkkenrullerør. Vi forventer, at mulige voksne hjælper med at få uddelt sværd for at lette køen. Ved ballonsværd maks 100 deltagere.

STED: Borgerforeningen, terassen
TID: 20:00
PRIS: Gratis. Tilkøb: Ballon-jedi-sværd som en god afslutning på showet.

En tur gennem stuerne

Her har du mulighed for en tur på Martha og John Mogensen Stuen i selskab med Launy Lindahl, undervejs fortælles anekdoter fra en svunden tid på de 7 verdenshave samt glade historier fra John Mogensens bedste år. På denne aften løftes sløret for planerne med John Mogensen Stuen – Stuen forventes først at stå helt færdig d. 1. oktober 2017 – men på denne aften er der mulighed for et smugkig.

STED: Restaurant Børsen, Gerritsgade 31
TID: 20:00
PRIS: Gratis.

Se ny Munkestræde

Vi har nu afsluttet omlægningen af Munkestræde og viser i forlængelse af den officielle åbning minimum én film om arkitektur og steder. Vi viser filmen i strædet eller inde i butikken.

STED: Munkestræde
TID: 20 - 23
PRIS: Gratis.





Meditationskoncert på Svendborg Bibliotek

Kom og hør behagelig og velafstemt improviseret instrumentalmusik, hvor man blidt kan blive taget med til fantasiens grænseland iscensat med stemningsfuld lysopsætning.

STED: Svendborg Bibliotek, Svinget 1
TID: 22 - 23:30
PRIS: Gratis.




DJ Harske Hubbi’s totalt i orden 80’er-fest på Kammerateriet

Ab mæ hænnerne, DJ Harski Hubbi er tilbage! Chok chok chok! Med alle de største 80’er-plader - en total i orden musiksmag og den vildeste 80’er-fest på Kammerateriet. Harske Hubbi er klar bag grammofonpladerne hele vejen fra 22.00 til 03.00 - imens Kammerateriet svømmer over i 80’er.cocktails, neonfarver og pang! Der er fri entré hele natten.

STED: Kammerateriet, Frederiksø
TID: 22 - 03:00
PRIS: Gratis.

Gå på opdagelse i BaggårdTeatret under tusmørkeforvandling
Tør du gå på opdagelse det 130 år gamle teater i Rottefældeskoven i tusmørket? Tag lommelygten med og kast lys over glemte sider af det historiefyldte hus.
Vores gamle teater i skoven er netop nu ved at gennemgå den årlige forvandling fra sommerrevy til BaggårdTeater. Brug Kulturnatten til en enestående mulighed for at opdage ukendte rum og scener mellem to verdener. Der er mulighed for at købe en kop kaffe, og låne en lommelygte.
STED: Baggaardteatret
TID: 19 - 22
PRIS: Gratis.


Åben Hus på det gamle Svendborg Værft
Cai Larsen åbner dørene til Petersen og Sørensen Motorværksted på det gamle Svendborg Værft.
Mange har set dokken udefra, men nu er der en sjælden mulighed for at komme med rundt og se værftet indefra.

STED: Petersen og Sørensen, Frederiksø
TID: 17
PRIS: Gratis.


SPONSORER

SVEND - HELE DANMARKS FILMPRIS KUNNE IKKE LADE SIG GØRE UDEN STØTTE FRA